SPONSORERET
Et stort batteri kan umiddelbart ligne den centrale komponent i et industrielt energilager. Det er trods alt her, elektriciteten fysisk lagres. Men betragter man et moderne BESS som et samlet teknisk system, bliver battericellerne kun én del af installationen.
Strømmen skal konverteres, anlægget skal styres, og systemet skal fungere sammen med virksomhedens eksisterende installationer. Samtidig skal der tages højde for, hvad batteriet konkret skal bruges til – både ved projektering og under den efterfølgende drift.
På den måde minder etableringen mere om et integrationsprojekt end om et traditionelt produktkøb.
Hardware er kun begyndelsen
Et Battery Energy Storage System består grundlæggende af flere tekniske lag. Batteripakkerne lagrer energien, mens invertere står for konverteringen mellem jævnstrøm og vekselstrøm. Hertil kommer kontrol- og styringssystemer, der har betydning for, hvordan anlægget anvendes.
Det bliver særligt relevant, når batteriet ikke står alene.
En virksomhed kan eksempelvis allerede have solceller, ladestandere eller andre større elektriske installationer. Her skal batteriet fungere som en del af en eksisterende infrastruktur frem for som en isoleret enhed.
Det stiller krav til både projektering, elektrisk integration og styring. Hybess arbejder netop med komplette BESS-projekter fra den indledende afgrænsning og projektering til installation, idriftsættelse og den efterfølgende drift.
Den samlede løsning handler dermed ikke kun om, hvilket batteri der vælges, men også om hvordan komponenterne bindes sammen.
Styringen afgør, hvad systemet faktisk gør
To batterisystemer med tilsvarende kapacitet kan i praksis få meget forskellige opgaver.
Et system kan eksempelvis være dimensioneret med fokus på at håndtere belastningstoppe. Et andet kan indgå sammen med lokal vedvarende energiproduktion, mens backup eller andre energiydelser kan være relevante i andre projekter.
Styringen bliver derfor en væsentlig del af arkitekturen.
HyBESS har udviklet Power Plant Controller-løsningen BattCon, som ifølge virksomheden kan kommunikere med blandt andet BESS, solcelleanlæg, vindmøller og elbilladere. Det illustrerer en bredere udvikling inden for energiteknologi: De enkelte komponenter får større værdi, når deres drift kan koordineres.
For en virksomhed kan det derfor være relevant at kortlægge flere forhold tidligt:
- Hvilke installationer skal batteriet kommunikere med?
- Hvilken funktion har førsteprioritet?
- Hvilke belastningsdata findes allerede?
- Skal anlæggets anvendelse kunne ændres over tid?
- Hvem har ansvaret for den løbende drift og optimering?
Svarene påvirker, hvordan den samlede løsning bør bygges op.
Idriftsættelsen er ikke projektets sidste tekniske punktum
Ved traditionelle installationer kan afleveringen føles som det naturlige slutpunkt. Et avanceret energisystem bør snarere betragtes som en installation, der også skal fungere korrekt og hensigtsmæssigt gennem mange forskellige driftssituationer.
Virksomhedens energibehov kan ændre sig. Der kan komme flere ladestandere, nye produktionsmaskiner eller større lokal elproduktion. Samtidig kan de økonomiske og markedsmæssige rammer for anvendelsen af batteriet udvikle sig.
Det gør driftsfasen relevant allerede under projekteringen.
Derfor er det heller ikke tilstrækkeligt at vurdere et BESS alene ud fra batterikapacitet eller en forventet økonomisk gevinst. Økonomien afhænger blandt andet af dimensionering, anvendelse, driftsstrategi og markedsvilkår, mens den tekniske værdi afhænger af, om systemet faktisk løser den opgave, virksomheden har.
Det minder på mange måder om andre komplekse teknologiprojekter: Den bedste enkeltkomponent skaber ikke nødvendigvis det bedste system. Først når hardware, software, installation og drift er tænkt sammen, bliver batteriet en integreret del af virksomhedens energiinfrastruktur.
