ES6, PHP, Vue, React, jQuery

Det hurtige framework for iværksætterne

Kilde 29-09-17 ~2 minutters læsning · 238 ord

Den nye, store dreng i frontend-klassen, Vue, er et oplagt valg, hvis du er en travl iværksætter, der gerne vil have sat dit fodaftryk på nettet i går. Sådan lyder i hvert fald erfaringen fra Antoine Stollsteiner.

Skribenten har tidligere udviklet i 3 år i React, og han mener i forhold til konkurrenten, at man som udvikler får tingene hurtigere fra hånden - og frem på skærmen - ved at bruge Vue, som også kaldes både Vue.js og VueJS.

Stollsteiner peger i den forbindelse på, at mange opstartsvirksomheder i ren og skær hastværk skyder et websted af på basis af et PHP CMS og jQuery. Senere får de samme firmaer dog ofte behov for at forbedre funktionerne og ydelsen på deres websteder, og her kommer frontend frameworks for alvor ind i billedet.

Et sådant forbedrings-projekt ligger ifølge forfatteren meget bedre til Vue end til React. Blandt andet fordi html-koden fra det gamle websted uden videre kan kopieres ind i en enkelt compnent i Vue og forfines derfra. Med React skal den gamle kode først konverteres til JSX, hvortil også kommer et større arbejde med at omskrive designet til javascript.

Artiklens forfatter opsummerer sine erfaringer således:

React was built by a large organization, it is optimized for very large teams, Vue was built by a single guy, it is optimized for small teams. React seems to be meant for use in enterprise. It favours abstract purity over practical output.